
Fjaldene Vind.
Grøn energi. Helt lokalt.
Vedvarende energi ændrer på landskabet. Derfor har vi i Momentum en klar ambition om at udvikle projekter, som lokale borgere kan se sig selv i.
Projektet Fjaldene Vind har indtil august 2024 også inkluderet et solcelleanlæg, og har før heddet Fjaldene Sol & Vind. Vi har på baggrund af lokale input valgt at udtage solcellerne fra projektet, og denne hjemmeside er derfor blevet opdateret den 15. august 2024 med nye tal og beskrivelser.
Bliv klogere på Fjaldene Vind her på siden, og giv din mening til kende eller stil spørgsmål.
Fjaldene Vind syd for Grønbjergvej
Fjaldene Vind er et muligt vindmølleprojekt udviklet af Momentum Energy Group A/S sammen med en lokal lodsejergruppe. Det er et repoweringprojekt, hvilket indebærer en udskiftning af de eksisterende 18 vindmøller i området med 4 større møller. Fjaldene Vind vil kunne levere en grøn strømproduktion på op til 76.000.000 kWh årligt.

Vi ønsker at opføre Fjaldene Vind syd for Grønbjergvej og nord for Sandbæk plantage, hvor der i dag står 18 ældre møller. Disse vil ved en realisering af Fjaldene Vind tages ned og erstattes af 4 større møller.
De nuværende 18 vindmøller producerer i dag 11.000.000 kWh årligt. De 4 nye møller vil således kunne 7-doble produktionen fra området fremover.
Projektet


Har du spørgsmål, bekymringer eller måske en god idé, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi skaber lokal værdi og nye muligheder
Vi ønsker at inddrage lokale borgere. Det er fair og giver mening fra alle sider af bordet, at dem der får Fjaldene Vind som nabo, kan tage del i det årlige overskud fra vindmøllernes drift.
15%
medejerskab til naboer
Lokalt medejerskab er en helt essentiel del af vores arbejde med at udvikle projekter. I Fjaldene Vind tilbyder vi 15 procent som lokalt medejerskab til alle naboer indenfor 3 km. Derudover har de involverede jordejere option på 15 procent. Hvis man indtræder som medejer i Fjaldene Vind, er det når alle tilladelser er indhentet, altså med minimal risiko.
Skriv dig op her, hvis du vil vide mere om mulighederne for medejerskab.
Lokale bidrag
Vi vil gerne skabe muligheder for lokalsamfundet gennem lokale bidrag. Hvert år vil vi derfor kanalisere 250.000 kroner til almennyttige formål i lokalområdet. Vi håber, at lokale borgere vil være med til at skabe et lokalt forankret energianlæg, og bestemme et format for, hvordan midlerne kan bestyres og fordeles. Hvis du har en god idé, hører vi meget gerne fra dig her.
VE-loven og dens ordninger
7,8 millioner kroner i Grøn Pulje
Som nabo har du mulighed for at modtage forskelligartet kompensation gennem VE-loven
Vi er særdeles opmærksomme på de bekymringer, naboer til vedvarende energianlæg kan have omkring værditab på deres ejendom. Vi vil derfor meget gerne i dialog med de nære naboer om disse bekymringer, og om de muligheder vi ser. F.eks. kan vi indgå en privatretslig aftale for at kompensere for et eventuelt værditab. Skriv til os her, hvis vi skal snakke nærmere om din situation.
Udover vores oplæg til lokale bidrag, modtager Ringkøbing-Skjern Kommune som en del af VE-loven en engangs-betaling 313.000 kroner per installeret MW. Disse midler administreres af kommunen, og skal fortrinsvist støtte grønne tiltag. Kommunen vil ved en realisering af Fjaldene Vind modtage ca. 7,8 millioner kroner.
VE-loven indeholder tre andre tiltag: VE-bonusordningen, Værditabsordningen og Salgsoptionsordningen. VE-bonussen giver beboere af ejendomme beliggende indenfor 8 gange totalhøjden på møllerne ret til en årlig skattefri udbetaling. Værditabsordningen giver naboer mulighed for at få erstatning for et eventuelt værditab på deres ejendom. Salgsoptionsordningen giver naboer indenfor 6 gange totalhøjden på vindmøllerne mulighed for at sælge deres ejendom til os. Læs mere om de forskellige ordninger på Energistyrelsens hjemmeside her.

Bag
projektet
Momentum Energy Group A/S er en førende dansk aktør indenfor grøn energi, der strækker sig over projektudvikling, investering og forvaltning. Vi dækker alle stadier i sol- og vindenergiprojekter igennem hele værdikæden, fra vugge til grav.